Saga-Flex

SAGA-FLEX er et nyt fleksibelt idrætstilbud i SAGA.

Pris pr. md.: 125-200,- DKK (se mere under “Bliv medlem”)

SAGA-FLEX henvender sig til dig med en travl hverdag, og er tilpasset familie og job, og du kan shoppe rundt imellem vores forskellige træninger og aktiviteter, så meget du vil.

Som medlem i SAGA-FLEX binder du dig ikke til en aktivitet uge efter uge på samme ugedag. Du kan derimod skifte mellem aktiviteterne på de forskellige ugedage, så du den ene uge tager en time yoga og ugen efter giver den gas til CrossGymLøb eller MotionsBoksning.

Men selvom vi har en fleksibel tilgang til det at dyrke idræt og motion, betyder det ikke, at vi slækker på kvaliteten. Tværtimod lægger vi os i selen for kun at hyre de bedste instruktører, der ikke bare har masser af erfaring, men også kan skabe god stemning på holdene.

SAGA-FLEX handler dog ikke kun om idræt og motion – vi sørger for at der også er fredagsbar, tema-aftener, sommer- og julefest og hyggelige familiedage på programmet.

SAGA-FLEX har to medlemskaber, der begge giver adgang til alle aktiviteter hver uge – uden ekstra betaling. Ved tilmelding

Almindeligt medlemskab 18+ – 200 kr. om måneden.
Ungdomsmedlemskab U18 år – 125 kr. om måneden.

Ved indmeldelse skal du kunne dokumentere, at du er under 18 – studiekort, sundhedskort eller lign.

Nøgleordene i SAGA-FLEX er:
1. Kvalitet
2. Fleksibilitet
3. Tilgængelighed.

Crossgymløb 

CrossGymLøb er kombineret løbetræning og forskellige former for funktionel styrketræning. Efter en kort fælles opvarmning løber vi en tur hen til og rundt i en af de nærliggende parker, hvor vi undervejs laver  forskellige former for funktionel styrketræning. Holdet har fokus på løbeglæde, fællesskab og gode grin – ikke på tempo. Vi løber normalt 2-3 km med indsatte pauser og aktiviteter, så alle kan være med.

Der er hold to hold om ugen.
Instruktøren på holdene er Rikke Bachmann.

Mandag kl. 18.35-19.35 mødes vi i Søndermarken ved springvandet overfor Slottet.
Onsdag kl. 19.30-20.30 mødes vi ved KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg.
Ved KU.BE er der mulighed for at benytte toiletter og andre faciliteter, ligesom der er opbevaringsmulighed for værdigenstande – telefon, pung, nøgler mm.

yoga – hatha og ashtanga 

Hatha Yoga i Sportsklubben 2000 er krydret med flow- og puls-elementer samt øvelser inspireret fra øvrige yoga-genrer. Der er fokus på teknik og åndedræt og der er garanti for en effektiv og varieret træningsform samt mærkbart og øget velvære i kroppen.

Trænerne på holdene er Katrine Johnsen og Izadora Aura Philipa Toft.

Tirsdag kl. 17.00-18.00 ved København Karateklubs lokaler på Bernhard Bangs Alle 27, 2000 Frederiksberg.
Søndag kl. 10.00-11.00 ved København Karateklubs lokaler på Bernhard Bangs Alle 27, 2000 Frederiksberg.

Ved København Karateklub er der adgang til omklædningsrum samt en hygge lounge, hvor medlemmer kan sidde sammen efter træning.

motionsboksning 

Motionsboksning er max gas! På holdet vil du kunne prøve kræfter med tekniske øvelser såsom jabs, hooks og uppercuts, samtidig med at du får opbygget en stærk krop gennem styrke- og konditionsøvelserne.

Holdet er for dig der vil presse dig selv og ikke er bange for at svinge sjippetorvet en gang imellem. Alle er velkommen!

Trænere på holdene er Ida Vendelø Jørgensen og Sharvin Keeyan Toft

Tirsdag kl. 17.00-18.00 ved København Karateklubs lokaler på Bernhard Bangs Alle 27, 2000 Frederiksberg
Søndag kl. 10.00-11.00 ved København Karateklubs lokaler på Bernhard Bangs Alle 27, 2000 Frederiksberg

Ved København Karateklub er der adgang til omklædningsrum samt en hygge lounge, hvor medlemmer kan sidde sammen efter træning.